Bruger
  • 6.9
  •  
Softonic
  • 9
  •  
Licens:
gratis
Sprog:
Dansk
OS:
  • Windows 2000
  • Windows XP
  • Windows Vista
Nyeste version:
3.5.02006-06-30
Sidste måneds downloads:
4.096.315
Størrelse:
5.09 MB
Udvikler:

Se gratis TV-kanaler og udsend dine egne

SopCast er en app, der giver dig mulighed for at se gratis online TV-kanaler, samt for at udsende dine egne. Den bruger peer to peer (P2P) teknologi, så du behøver ikke at have en enorm båndbredde eller servere til rådighed.

P2P streaming

Det smukke ved streaming ved hjælp af P2P er, at enhver kan broadcaste alt, hvad de ønsker, hvilket gør det til et utroligt demokratisk medie. De to tidligere nævnte programmer er gode eksempler på teknologien i aktion, men SopCast (navnet skyldes, at 'SoP' er en forkortelse for 'Streaming over P2P') er alligevel endnu bedre, fordi det gør det nemt for dig at udsende dine egne kanaler.

I den seneste udgivelse af SopCast er der nærmest ingen ændringer i brugerfladen, så det er stadig virkeligt nemt at bruge. Under installationer bliver du spurgt, om du vil installere søgebjælken fra Ask.com, hvilket du kan fravælge ved at klikke på afkrydsningsfeltet. Når du kører SopCast, kan du enten logge ind anonymt, eller også, hvis du har tænkt dig at oprette din egen kanal, kan du lave en konto ved hjælp af linket forneden.

Live TV-kanaler

Når du er logget ind i SopCast, kan du se listen over kanaler ved at klikke på fanen Live Channels. Det første, du vil lægge mærke til, er antallet af kanaler, som man kan vælge imellem. Der er absolut alting her, lige fra obskure kinesiske kanaler til mainstream-tilbud som Discovery Channel (men igen vil du finde, at mange af kanalerne er med enten tale eller undertekster på kinesisk). Nogle af kanalerne i SopCast er organiserede, som f.eks. News og Sport, men disse kategorier kan være upålidelige, eller efterhånden som du kommer længere ned, simpelthen uforståelige.

SopCast's vindue med kanaler vil hoppe ud af siden på afspilleren, men du kan udvide det til at fylde hele skærmen eller eksportere det til Windows Media Player ved hjælp af kontrollerne på panelet. Det er her, at SopCast virkeligt adskiller sig fra de øvrige programmer til P2P TV-streaming. Hvis du gerne vil bruge en anden medieafspiller (som f.eks. VLC Player), kan du gøre det ved at klikke på 'Options'-knappen i bunden af brugerfladen.

Udsend dine egne programmer

Men SopCast's mest tiltrækkende funktion – og samtidig grunden til, at mange af dens kanaler ligner noget forvrænget rod – er det faktum, at du kan bruge det til at udsende dine egne kanaler. Når først dit program er blevet filmet, redigeret og oploadet til din PC, er det eneste, du skal gøre, at streame det via SopCast og vælge en server-adresse, hvor folk kan tilslutte sig og se det.

Kvaliteten af en udsendelse på SopCast er meget afhængig af antallet af tilsluttede brugere (jo flere brugere, jo hurtigere vil videoen blive streamet). Du kan endda oprette din egen private kanal og selv vælge, hvilke brugere der kan se den ved at lave en netværks-gruppe. På den måde kan du køre din helt egen personlige TV-kanal på SopCast.

Sammenfatning

SopCast kan virke lidt forvirrende for førstegangs-brugeren, men på trods af de mange kinesiske kanaler giver det adgang til at se en helt ny verden af TV. Ikke bare det, men det giver dig også mulighed for at starte din egen kanal!

For
  • Mange kanaler at vælge imellem
  • Organiseret i kategorier
  • Opret og udsend dine egne programmer
Imod
  • Kvalitet og ensartethed af streaming varierer meget
  • Har ingen fejl-log for kanaler, der ikke vil streame
  • Meget indhold fra udenfor USA

Top Downloads: Video

  1. aTube Catcher

    Det ultimative værktøj til at downloade og konvertere online videoer

  2. Adobe Flash Player
  3. SopCast
  4. Adobe Flash Player (for IE)
  5. YTD Video Downloader